Generalforsamlingen i Ejerforeningen Danas Plads 19 m.fl. finder sted
Torsdag den 12. marts kl. 19
I Medborgerhuset på Biblioteket, Danasvej 30B.
Med venlig hilsen
Jørgen Hansen
Formand
Generalforsamlingen i Ejerforeningen Danas Plads 19 m.fl. finder sted
Torsdag den 12. marts kl. 19
I Medborgerhuset på Biblioteket, Danasvej 30B.
Med venlig hilsen
Jørgen Hansen
Formand
I den forløbne uge sluttede Frederiksbergs Kommunes genbrugskampagne. I de forgangne måneder har folk fra kommunen tre gange tjekket vores grad af affaldssortering, og det har resulteret i den smiley, som I kan se ved at følge linket nedenfor.
Den væsentligste motivation for os til at sortere korrekt er nu nok fortsat de bøder vi får, hvis ikke sorteringen er i orden. Så lad det være en opfordring: Husk at sortere dit affald og brug de rigtige containere:
– Hård plastic
– Metal
– Pap
– Papir
– Elektronik
En beboer i naboejendommen har en nøgle til det malerskab, som står i passagen. Hun sørger for at sætte affaldsmaling i skabet.
Se vores smiley her: Genbrugskampagnen 2014
Mvh
Jørgen
Formand
I forlængelse af det seneste skybrud for et par måneder siden har bestyrelsen udarbejdet endnu en plan, som skal afdække hvilke yderligere tiltag vi bør tage for at sikre ejendommen ved fremtidige skybrud.
Du kan se planen under punktet Nyttig information eller følge dette link:
Plan for videre skybrudssikring,
Mvh
Jørgen
Formand
30. oktober 2014
Arbejdet med renovering af opgange Carl Plougs Vej 1, 3 og 5 nærmer sig afslutningen. Arbejdet blev mere omfattende end vi havde forudset, da alle tre entregulve skulle dybderepareres, dvs. at vi skulle ned til de bærende bjælker, som var rustet visse steder og som derfor skulle skiftes og/eller behandles.
Malerne har været i gang de sidste par måneder. I næste uge (fra 3. november) går de i gang i den sidste opgang, nr. 1, som vi regner med vil være færdig i løbet af 2-3 uger. Herefter er det slut med årets opgangsrenovering. Bestyrelsen evaluerer herefter forløbet, og til næste år fortsætter vi, sandsynligvis med endnu tre opgange.
Har I, der bor i de tre opgange, som er blevet renoveret, nogle kommentarer til forløbet, som I mener vi kan have glæde af at kende inden næste års renovering, er I meget velkomne til at sende mig en mail på jorgenh@youmail.dk eller du kan bruge Kontakt-feltet øverst til højre.
Hilsen fra
Jørgen
Formand
Kære beboere i Carl Plougs Vej 3
Kære beboere
Vi har fået endnu en container til affald fra kældre efter oversvømmelsen i weekenden. Containeren bliver stående weekenden over.
Vær rare at bruge de to containere til det våde affald og IKKE storskrald-rummet.
Mvh
Jørgen
Formand
Kære beboere
Nattens regnvejr har efterladt vand i flere kældre. Vi har vores vicevært Frank om at komme med en vandstøvsuger i dag og fjerne vandet.
I morgen gennemgår vi kældrene for at få et fuldt billede af omfanget. Der kan være være blandet kloakvand i det vand, som er rendt i kælderen. I givet fald skal kældrende desinficeres.
Har du behov for at kassere ting, som er blevet skadet af vandet, så send mig en mail. Vi prøver at få et overblik over, om der skal bestilles en container.
Mvh
Jørgen
Formand
Mail: jorgenh@youmail.dk
Kære beboere
I Nyhedsbrevet, som vi uddelte før sommerferien, efterlyste jeg interesserede til at arrangere en eventuel jubliæumsfest i anledning af, at det i år er 100 år siden, at vores hus stod færdigt.
Et par beboere er meldt sig med forslag til indslag, men ingen har meldt til at til at stå for arrangementet. Bestyrelsen kan desværre ikke påtage sig et sådant arrangement, da vi i forvejen har mange opgaver med ejendommen.
Vi har derfor besluttet at opgive jubilæumsfesten, og så må vi selv hver især løfte et glas og sende en hilsen til arkitekten Thorvald Gundestrup, som tegnede huset så fint. Du kan i øvrigt læse om husets historie på vores hjemmeside, nemlig her: http://danasplads.com/?page_id=135
Hilsen fra
Jørgen Hansen, formand
Kære beboere
I bør nu alle have modtaget referatet fra årets Generalforsamling med posten.
I kan også læse det her.
Jeg beder jer bemærke årets to største renoveringsarbejder:
1. Renovering af entrepartier og maling af opgange på Carl Plougs Vej 1, 3 og 5.
2. Maling af vinduer på Danas Plads (nordsiden) og Svend Trøsts Vej (fra nr. 6 til Lille gård).
Med venlig hilsen
Jørgen
Formand
Kære beboere
I dag gik vores gulvfirma i gang med at ordne terrazo-gulvet Carl Plougs Vej 1. Det viste sig desværre, at den jernbjælke, der ligger tættest hoveddøren, var tæret og skal skiftes. Vi undersøgte straks Carl Plougs Vej 3, og det samme viste sig at være tilfældet der.
Vi ændrer derfor nu arbejdsplanen for gulvarbejdet i opgangen CPV 1, 3 og 5. Jerndragerne i nr. 1 og 3 vil blive skiftet så hurtigt som muligt, men det betyder at gulvarbejdet udsættes tilsvarende. I stedet får vi først ordnet – dvs. skiftet – terrazogulvet ved bagdøren CPV5. Herefter repareres sandsynligvis gulvet i entre CPV5.
Følg med her på siden om andre ændringer.
Mvh
Jørgen
Formand